Kvalitet og forbrugersikkerhed

Forbrugerne skal altid vide, at Orkla Confectionery & Snacks Danmark står for produkter af bedste kvalitet og høj fødevaresikkerhed.

Hos Orkla Confectionery & Snacks Danmark bruger vi kun gode råvarer, og vi stiller store krav til forarbejdningen. Derfor har vi en række kvalitetsmedarbejdere og et smagspanel, der løbende tester nye og gamle produkter.

Vi arbejder efter det internationale HACCP-system, der er et veldokumenteret og gennemarbejdet kontrolsystem.

Britisk kvalitetsmærke
Vi har opnået karakteren ‘AA’, der er bedste bedømmelse, en virksomhed kan opnå inden for BRC-certificering. BRC står for ”British Retail Consortium”. Det er de store engelske supermarkedskæder, der har opstillet deres egen, strenge standard med hensyn til hygiejne og fødevaresikkerhed.

Standarden hedder ”BRC Global Standard for Food Safety”. Det er en international standard, som vi og alle andre producenter skal overholde, hvis de ønsker at levere til engelske kæder.
Orkla Confectionery & Snacks Danmark er bl.a. leverandør til engelske Marks & Spencer, der ud over BRC også gennemfører egne kvalitetstests.

Krav til leverandører
Ifølge vores CSR politik skal vores leverandører overholde forskellige retningslinjer, som skal være med til at sikre en høj kvalitet samt gode og ordnede forhold, og der gennemføres regelmæssigt kontroller hos leverandørerne.
Råvareleverandører verden over får eksempelvis besøg af kontrollanter, som ud over at tjekke kvalitet også ser på arbejdsvilkår. Råvareleverandører skriver bl.a. under på, at råvarerne ikke er frembragt ved hjælp af børnearbejde.