Ernæring og sundhed

Orkla Confectionery & Snacks er i Danmark den største aktør på området for chips og snacks. Det er derfor naturligt, at vi har en holdning til udviklingen inden for den generelle sundhedstilstand.

Vi lever i en tid, hvor stadigt flere – nationalt og internationalt – har problemer med at finde den rigtige balance mellem det, de spiser, og det, de forbrænder. Det betyder, at flere vejer for meget. Hos Orkla Confectionery & Snacks Danmark laver vi chips og snacks, der er til at spise, når man er sulten for sjov. Altså ikke som et hovedmåltid. Det er vigtigt at spise varieret og få motion hver dag. Der skal være balance i vores liv og den måde, vi lever og spiser på.

Solsikkeolie og fokus på at reducere saltindhold
Vores chips-, snacks- og nøddeprodukter steges i solsikkeolie, som indeholder mindre mættet fedt end palmeolie. Solsikkeolien hører til vores bestræbelser på løbende at gøre produkterne lidt sundere. Vi er en del af Saltpartnerskabet under DI (mere info; http://foedevarer.di.dk), hvor vi sammen med andre danske fødevareproducenter har forpligtet os til at arbejde for at reducere salt i vores produkter.

Det er målet, at vi hvert år forbedrer dele af sortimentet gennem sundhedsfremmende tiltag. I den sammenhæng er det vigtigt for os at understrege, at vi ikke argumenterer for, at vores produkter er sunde. Chips og snacks er nydelsesprodukter, hvor vi først og fremmest ønsker at give vores forbrugere en god smagsoplevelse, når de er sultne for sjov.

Oplyste valg
Det er vigtigt, at forbrugerne til enhver tid kan se på poserne, hvad produktet indeholder, herunder hvor meget energi, fedt og mættet fedt samt salt man får ved at spise produktet. Vi har udvidet den almindelige varedeklaration på poserne med en RI deklaration (reference indtag). På den måde får forbrugerne mere viden om produktet og kan derfra træffe oplyste og selvstændige valg.

Vi tilbyder en bred palet: Almindelige chips med 34 g fedt pr. 100 g og mere fedtfattige produkter, f.eks. KiMs BØLGE KRISPS med kun 19 g fedt pr. 100 g samt masser af fuldkorn. Vores brand ANYDAY består af lækre hverdagsnødder, som er tørristede og enten kun letsaltede eller usaltede. Som markedsleder vil vi altid tilbyde produkter med forskellige fedtprocenter eller andet, som er relevant for vores forbrugere, og som sikrer, at de aktivt kan vælge at have en balanceret livsstil.

CSR-politik