Værdier og leveregler

’Modig’, ’Troværdig’, ’Inspirerende’. Det er vores kerneværdier.

De tre kerneværdier præger den måde, vi arbejder på, og præger vores forhold til hinanden, vores kunder og leverandører. Værdierne er styrende for vores adfærd.

Vi lægger vægt på, at både ledelse og medarbejdere i det daglige arbejde understøtter værdigrundlaget, og at vi i fællesskab skaber rum for initiativ og sikrer fremdrift. Den adfærd bliver bl.a. drøftet i de årlige udviklingssamtaler.

Leveregler Til vores værdier er der knyttet en række praktiske leveregler.

Levereglerne i forbindelse med at være modig betyder:

– Vi udfordrer os selv og tænker nyt
– Vi sigter højt, er ambitiøse og elsker at vinde
– Vi siger til og korrigerer, hvis noget er galt
– Vi involverer os – også i vanskelige diskussioner
– Vi tager svære beslutninger og løber de nødvendige risici

Levereglerne for at være troværdig betyder:

– Vi er til at stole på – vi holder vores løfter!
– Vi påtager os ansvar overfor forbrugere, kunder, ejere, samfund og hinanden
– Vi tænker fremad og klarer udfordringerne undervejs
– Vi holder fokus på det langsigtede med udholdenhed og energi

Levereglerne i forbindelse med at være inspirerende betyder:

– Vi inspirerer forbrugere, kunder, partnere og hinanden
– Vi brænder for at få succes
– Vi skaber fornyelse.